31. januar 2011

Når tøjet bliver for småt.

Dette indlæg handler om hvad vi lige gør med det dejligt hjemmesyede tøj, når der ikke længere er nogen i nærmeste familie/omgangskreds der kan passe det.
Når jeg syr noget til ungerne så føles det meget personligt, og jeg er ked af at skille mig af med det igen, når det bliver for småt. Man kan selvfølgelig lave lidt genbrug, klippe op og sy patchwork af det fine stof, men ajrhh.... heller ikke lige, synes jeg.  Skal jeg aflevere til genbrug, eller prøve at sælge eller hvordan ? Brugt tøj fra Bilka, HM eller hvor jeg nu har købt, slidt og med evt. pletter har jeg ingen skrupler what so ever med at smide i skralderen, men det jeg har siddet og nørklet med. Hvor skal det hen ?? Hvad gør I ? Har I også et særligt forhold til de her ting, eller er det bare mig??

30. januar 2011

Nattøj

...blev det til. Rigtig mange af jeg kender nok dette fine print fra Stof & Stil. Jeg vidste ikke helt hvad det skulle blive til, men både mor og datter er superglade for valget. En lækker let og blød pyjamas. Blusen er et Stof2000 mønster og bukserne et gl. Onion jeg bruger til alle bukser. Supernemme.

29. januar 2011

Så rød og rød !

Jeg var på bytur i Odense med min gode gamle veninde fra skoletiden. Lidt shopping, middag på Mammas og kakao på Gertrud. Hygligt. Jeg faldt over denne fine ring for en rund 20'er hos Seeds.
Kender en der har en flot stor rød ring, som jeg bare er helt vild med. Denne kom tæt på.
og se lige bort fra de røde frostsprængte fingre. Den er supersej.

28. januar 2011

Den sidste ugle fløj fra reden


Mine 3 ugler på række, som så mange har kigget på :) er nu alle flyttet hjemmefra. 2 blev sendt med posten til de heldige vindere og den sidste blev afleveret igår, for at blive givet til en lille pige idag. Hun skulle også have en frugtpose, og heldigvis havde jeg en liggende klar, lige til at lave navn på. (ja, jeg har faktisk rigtig mange liggende klar)
Men det kan da godt være jeg skal til at udruge nogle flere ugler. Kender nogen der ønsker sig....

27. januar 2011

Fed blå fløjl

...har jeg fået syet 2 par drengebukser i. Med lommer på siderne. Lidt kedelige ville nogen måske sige, men jeg holder af enkle detaljer. Min egen Jonas havde selv bestilt dem og er glad for og stolt over at gå i mors hjemmegjorte.

Det var et af de her projekter der skulle kunne klares på max 2 timer, men som af en eller anden grund jeg godt kender trak ud til 2 dage. Min mand er blevet opereret i knæet for 3 uger siden. Dvs, jeg har ham hjemme hele tiden og 5 uger frem endnu. En mand på krykker, kan ikke bære sit eget glas og tallerken fra køkkenbord til spiseplads, kan ikke hente sin is-pose, kan ikke sætte noget tilbage i køleskabet (selvom det gik fint med at tage det ud) kan sagtens lave mad, men kan ikke tage mel i skabet eller dåser, skeer, eller andet der skal bruges. Så jeg er blevet HÅNDLANGER og jeg HADER det. Er ved at blive vanvittig over hele tiden at blive afbrudt, ikke at kunne planlægge at sy eller male eller andre projekter, fordi der ligger en på sofaen og sparker til min dårlige samvittighed, aka støvsuger, opvaskemaskine, vasketøj etc. Så jeg får ikke syet helt så meget som jeg plejer og indlæggene her har der også været lidt længere imellem. Nå, men hvem gider læse brok. På mandag. Der skal jeg sy. Tænk, jeg glæder mig til mandag.

23. januar 2011

Vindere af Give-away !!!

Så kom dagen for udtrækningen af de åbentbart eftertragtede ugler. Ugler, siger jeg nu i flertal, for jeg er da blevet så dejligt glædeligt overrasket over tilslutningen og over alle de mange nye søde læsere der har meldt sig under fanerne, at jeg besluttede at jeg besluttede at kaste en ugle mere i puljen. Tak for det og hjertelig velkommen. Men nu til sagens kerne.
Jonas og Rosa var nummer-piger og udtrak nr. 13 og 87

Det svarer til Brilleting (jane)  og Mariannel
Vil I sende mig jeres adresser, så jeg kan fly til posthuset. evt. også skriv hvis I har præferencer i f.t. farve.
(mail@pillowcaze.dk)

(Bemærk, jeg laver gerne flere ugler på bestilling herigennem)


22. januar 2011

Godtaget !

Jamen pigen hoppede lige i skørtet og gerne igen og igen...
Lige inden jeg ville tage billeder af damen, hældte hun mælk ned over den matchende lyserøde t-shirt. Jamen, vi ser om der er andet i skabet der matcher.
Ellers vil jeg da lige fortælle at jeg lige har bestilt denne her, til at passe til, fra Krymmel, som jeg ikke har prøvet endnu, men alligevel er så begejstret over at jeg har bestilt et homeparty. Er lidt spændt.

21. januar 2011

 Da jeg var barn elskede jeg også lyserød. Det gjorde min mor IKKE. Jeg gik i drenge- eller unisextøj, om man vil, og sukkede efter tyl og lyserøde flæser. Det gør min datter også. Men nu er jeg ikke superpjattet med lyserød og flæser, selvom jeg dog klær min datter i pigetøj og i pigefarver, ulig min mor i 70-80-erne.
Rosa proklamerer mens jeg giver hende en denim-nederdel på, som hun ellers er glad for, "jeg vil også have en nederdel i lyserød". Det skal du få min pige, siger jeg, og flyver ud og køber yndigt lyserød babyfløjl med yndige blomster, så der ikke er et øje tørt. "Se, Rosa. Se hvad mor skal sy nederdel til dig af". Men er pigen lykkelig ?? Nej, der måtte ikke være blomster på. "Jeg mente den skulle være kun lyserød, mor." Men f...me nej. Den bliver blomstret, gør den. Og med tyl og sager, så der ikke er et øje tørt. Jeg ville have boet i den nederdel, var det mig der fik den som 3-årig. Hun har ikke set den endnu, men mon ikke hun kan finde sig i en lille blomst ???

20. januar 2011

Totalt på stoffer.

Var i Stof & Stil for at købe noget så kedeligt som alm. hør, og kom selvfølgelig til at købe lidt mere, for de havde sørme fået smagsprøver hjem af det nye. Kataloget og alle de andre nye varer, kommer d. 3. febr. og jeg glæder mig som et lille barn. Skulle også bare lige forbi stof2000 samme dag for bare lige at købe fløjl, og kom også hjem med lidt mere. Deres nye katalog kommer også ud nu her først i febr. Ja, jeg synes næsten det er bedre end jul.
Men for at det ikke skal være løgn, var jeg i Videbæk i går, og en ægte stoffoholic ved at der ligger en stor flot og ikke mindst BILLIG stofbutik. Ikke med patchworkstof og andre printede let bomuld, men med alt hvad man kan ønske sig i stof til tøj. Brugte 526 kr og kom hjem med en sæk så stor og til mange projekter. Se selv.: Uld og pels, viscosejersey, voile, tynd småblomstret bomuld...Kantebånd med hæklede kanterm.m. og det er IKKE små stykker.
Men da det var jul, kom julemanden hjem fra USA, aka min lillebror der er bosiddende derovre, og han  havde en stabel lækre lækre designer stoffer med hjem som jeg havde bestilt her hos Hawthorne Threads. De blev bare leveret hos ham, så jeg kan spare evt. told samt i hvert fald høj høj porto. Det var næsten ligeså godt som alle julegaverne... Uhm....

18. januar 2011

Et tørklæde i grønt.

Der kommer faktisk også lidt ud af maskinen... Det er ikke kun stofindkøb... Dette fine grønne tørklæde f.eks. Er ret vild med det der kantebånd med hæklede tungekanter.... Det her har Betinna bestilt. De koster 180,- kr og kan bestilles i lige de farver man ønsker sig.

17. januar 2011

Det er jo ikke skidekønt, vel ??

...og det var heller ikke helt nemt, nej.
Jeg manglede lige en på sidelinien til at f.eks. forklare mig hvordan man laver 12 fastmasker i 6 luftmasker ?? Men med lidt mere øvelse, tror jeg måske jeg kan lære det her. jeg kan i hvert fald se mange muligheder med de her blomster. Mangler så lige en opskrift på en lille tæt en af slagsen. Anyone ? Denne her er fra Stof & Stil. Det der fantastiske tørklæde, I ved nok.... suk...
(ligheden er ikke slående)
Nå, øvelse gør nok mester....

16. januar 2011

Jeg ønsker mig...

.... denne her bog.
Jeg ønsker mig også at kunne hækle blomster, at kunne hækle lækre uldne blonder til mine tørklæder, og ikke mindst at kunne hækle de der lækre fine små cupcakes.
Jeg burde sagtens kunne, og har også kastet mig over hæklenålen flere gange og kan da også i princippet hækle både fastmasker og stangmasker, men jeg blander dem sammen og får fniller når jeg begynder at læse en opskrift. Så den ligger trygt i en pose fuld af garn under sovebordet.
Men det er nok bare et spørgsmål om stædighed og noget med at tage en eller tyr i hornene :O)

14. januar 2011

Cupcake-mania igen. En samlers bekendelser.

Fandt disse nutterier til næsten gratis hos søstrene.... Et must for samlere... og når jeg nu en dag får samlet mit nye display-skab og malet det skal de måske nok derind. Måske sammen med alle de andre cupcakes... Der skal samles med manér !

Om at være FAST LÆSER og kunne kommentere

Jeg ved der er en del der kommer forbi min blog men som ikke kan finde ud af at blive fast læser så de kan kommentere osv. Dette indlæg er primært rettet til dem, så alle andre bloggere og faste læsere kan trygt springe videre. (I må selvfølgelig gerne læse med, men dette er henvendt til den før nævnte målgruppe :o)

For at blive FAST LÆSER, eller for at kommentere, skal man have et google eller et yahoo log-in. Dvs, har du g-mail eller yahoo-mail, har du allerede et log-in som du kan bruge her på blogspot. Ellers tryk her

https://www.google.com/accounts/NewAccount?continue=https%3A%2F%2Fwww.blogger.com%2Floginz%3Fd%3Dhttp%253A%252F%252Fwww.blogger.com%252Fhome%26a%3DADD_SERVICE_FLAG&service=blogger&skipvpage=true&ltmpl=start&naui=8

(pokker til langt link)

Opret dig her, eller log på. Ude i højre side, hvis man scroller lidt ned, er der en fin boks med hoveder af alle de faste læsere. Der er også en knap man kan trykke på, der er også en øverst i billedet til venstre. Tryk der, log-in og vupti.
Man behøver ikke være fast læser for at kommentere, men man skal stadig have et log-in.

13. januar 2011

flere lækre sager til forrådet


Jeg shopper og shopper som om jeg havde penge. Ajrrr, men nogle af sagerne her skulle gerne blive til nogle penge. Fandt uglestoffet og de lækre bånd i Stof & Stuff i Århus. Nu har jeg vist fået købt ind til en del projekter.

pakke-tape

Fremover kommer pakker fra Pillowcaze til at være forseglet med dette fantastiske pakke-tape fundet til en 10'er hos ta-da, TIGER.

11. januar 2011

Ta Daahhh ! Min første GIVE AWAY !

Nå, nu skal det være. Lad mig her introducere min første GIVE AWAY. Du kan vinde en af disse skønne ugler, hvis du er den heldige.
(uglerne måler ca 17 cm i højden.)
Regler:

1 lod - kommentar på bloggen
2 lodder - + fast læser
3 lodder - + link fra egen blog.

Skriv i kommentaren hvilken af de 3 du helst vil vinde
(Husk en mailadresse, hvis du ikke har en blog.)

Vinderen udtrækkes d. 23. januar

Mayonaisekrukken

Jeg fik denne tilsendt på mail igår. Syntes jeg ville dele lidt. Der er jo lidt at tænke over


Mayonnaisekrukken

Når tingene i dit liv næsten bliver for meget,
når 24 timer om dagen ikke er nok;
så husk mayonnaisekrukken og to kopper kaffe.

En professor stod foran sit filosofihold og foran ham lå nogle ting.
Da timen begyndte, tog han – uden et ord – en meget stor og tom mayonnaisekrukke op og begyndte at fylde den med golfbolde.

Så spurgte han studenterne, om krukken var fuld.
Det var de enige om, at den var.

Professoren tog så en kasse småsten og hældtedem i krukken. Han rystede krukken let. Småstenene rullede ind i de tomme områder mellem golfboldene.

Så spurgte han igen studenterne, om krukken var fuld.
Det var de enige om.

Det næste professoren tog op, var en kasse sand, som han hældte i krukken. Selvfølgelig fyldte sandet alt andet op.

En gang til spurgte han, om krukken var fuld.
Studenterne svarede med et enstemmigt ”ja.”

Så fandt professoren to kopper kaffe frem under bordet og hældte deres indhold i krukken, hvilket effektivt fyldte de tomme rum mellem sandkornene.

Studenterne lo.

”Nu,” sagde professoren, mens latteren døde ud, ”ønsker jeg, at I forstår, at denne krukke repræsenterer jeres liv.

Golfboldene er de vigtige ting – Gud, familien, børn, helbred, venner og foretrukne lidenskaber.
Ting, som – hvis alt andet blev mistet og kun de var tilbage – stadig ville gøre dit liv fuldt.

Småstenene er de ting, der betyder noget, såsom dit job, hus og bil.

Sandet er alt det andet – de små ting.”

”Hvis du først hælder sandet i krukken,” fortsatte han, ”er der ikke plads til småstenene og golfboldene. Det samme gælder i livet.
Hvis du bruger al din tid og energi på de små ting, vil der aldrig være plads til de ting, der er vigtige for dig.

Så …

Vær opmærksom på de ting, der er alfa og omega for din lykke.

Leg med dine børn.


Tag dig tid til at få lavet helbredsundersøgelser.


Tag din partner med ud til middag.

Der vil altid være tid til at gøre huset rent og fikse den dryppende hane.


Tag dig af golfboldene først – de ting, der virkelig betyder noget.
Lav dine prioriteringer. Resten er bare sand.”

En af studenterne rakte hånden op og spurgte, hvad kaffen repræsenterede.

Professoren smilede: ”Jeg er glad for, at du spurgte”.
”Den er bare med for at vise, at lige meget hvor meget, du har stoppet ind i dit liv, er der altid plads til et par kopper kaffe med en ven.”



Vær sød at dele denne med andre ”golfbolde”
Det gjorde jeg lige nu …

10. januar 2011

Penalhus

Dette penalhus syet i rester lander i Odense i morgen om alt går vel med Postdanmark. Min veninde har fødselsdag (hun er lærer) og jeg syntes hun skulle have noget hjemmelavet og personligt. Foret i voksdug drillede mig megameget, jeg tror også her en lille lektion fra en fagkyndig ville have stor effekt. Synlige sømme indvendigt var ikke hvad jeg havde planlagt, men det var sværere end jeg troede at få bakset lynlåset pænt i begge lag. Nogen der kender en god DIY på noget lignende 

8. januar 2011

Julegaver til mig.

Jeg fik et par lækre skindhandsker i julegave, men mente de var for små. Damen i butikken mente dog jeg skulle erstatte de sorte med knaldrøde, og se lige, mit vinter-gejl er da for lækkert.
Et gavekort til Panduro Hobby havde jeg også fået i gave og der var sørme da lige udsalg på metervarer. 3 m for 100,- kr og det ser man jo ikke tit i den biks. jeg er helt pjattet med det Alexander Henry print og har det i nu i 3 farver. Bare jeg kunne finde noget mere i den lysegrønne udgave.
Til sidst fandt jeg denne Part Two strikkjole som jeg har ledt efter på udsalg længe og i 3 byer. Me like a lot.

7. januar 2011

Åh, så glad

Min pc har været træt. Meget træt. Det tog 7 lange osv at åbne et webvindue og dermed gjorde det ulideligt at surfe rundt på blogge. Men nu er min bedste ven blevet formateret og beriget og åbner alle blogge og pop-uppere hurtigere end lynet. (lige knap måske :) Nu er det bare det her med at få installeret alle mine programmer igen. Nå, men et ad gangen efterhånden som behovet opstår.
Min bedre halvdel har købt sig en HTC Legend og det er altså en prøvelse. Han er i forvejen ret computer-imbecil og spørger hele tiden om ALT. Og jeg er på ingen måde uddannet i android. Men han lærer det nok til sidst. Og det gør jeg nok også så.
Men god weekend. Mere om dagens fantastiske indkøb i morgen.

5. januar 2011

Godt nytår og gode puder

Så er jeg her igen... Første indlæg i det nye år. Med alle juleprojekterne overstået, kunne jeg igen tage fat på min liste over projekter jeg skal prøve at sy. Men men. Igen blev jeg overhalet indenom. Jeg har længe ønsket mig et fatboy lign. møbel i stuen, ikke at der på nogen måde er plads til sådan en flyder, men med 5 i familien synes jeg tit vi mangler "slængeplads". Men når nu økonomien ikke er til luksusmøbler og manden ikke er spor interesseret i sækkestol overhovedet må jeg jo tænke alternativt.
2 gamle gulvpuder der aldrig blev brugt, har nu fået ny anvendelse. Et drengebetræk og et pigebetræk blev syet.
Bagsiden af puderne blev genanvendt og se nu her - sat sammen med en stykke stof med velcro. Så nu kan puderne ikke smutte fra hinanden når man vil ligge og de kan skilles ad hvis man vil dele eller mangler siddepladser.
Og se, smart kan de lige klappes sammen og smuttes ind under sofabordet. DET kunne jeg helt sikkert ikke med en Fatboy. Jeg synes jeg har været mega-smart med den her løsning, men lad os nu se hvad ungerne siger til den.
Og så var der det der med at blive overhalet indenom..... Pludselig mente jeg at der er ikke mindre end 4 stykker klædedragt der skal syes til mig selv. Det glæder jeg mig meget til at gå i gang med. Har en masse detaljer i hovedet der skal afprøves.